Folkeoplysningens værdier

Folkeoplysning er en fællesbetegnelse, der først og fremmest dækker over ikke-formel voksenundervisning. I Danmark varetages folkeoplysningen af højskoler, daghøjskoler, aftenskoler og en lang række tilsvarende foreninger.


I lovgivningssammenhæng – specielt i forhold til offentlige tilskud – falder foreningsidrætten og ungdomsorganisationer som for eksempel spejderne, politiske ungdomsorganisationer og kulturelle ungdomsorganisationer også ind under folkeoplysningsbegrebet.

I Fora har vi formuleret det, vi kalder folkeoplysningens moderne nødvendighed. For os handler det om at engagere sig og tage ansvar – ikke bare for sig selv, men for fællesskabet. Det er en grundsten i et samfund som det danske. Når én bliver dygtigere eller stærkere, bliver fællesskabet stærkere. Når vi engagerer os i hinanden og bruger tid sammen, bliver fællesskabet stærkere. Sådan var det, da folkeoplysningen blev skabt – og det gælder stadig i dag. Men noget har ændret sig, og folkeoplysningen skal tage udfordringen op.

Vi lever i et samfund, der er stærkt individualiseret og fragmenteret. Med stærkt fokus på mål, resultater og kompetencer. Måden, at deltage i fællesskaber på, har ændret sig, både på grund af den teknologiske udvikling, og fordi vores tid uden for arbejde er under pres.

Vi er blevet mere ’serielt engagerede’: vi fordyber os i kortere tid ad gangen, i skiftende aktiviteter og i midlertidige fællesskaber, der passer ind i vores liv – nu og her.

Den virkelighed skal folkeoplysningen konstant forholde sig til, så relevansen bevares. Som samspil og som modvægt. Vi skal skabe interessante og engagerende rum og fællesskaber gennem tidssvarende tilbud, så fagenes indhold relateres til de aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.

Da folkeoplysningen har andet indhold og formål end det formelle uddannelsessystems, kan og skal den bidrage til at skabe kunnen, klogskab og tillid mellem mennesker. Til gavn for fællesskabet.