Hvad er bæredygtig mode?

Din guide til velklædt hverdags-aktivisme


 Hvad er bæredygtig mode egentligt for noget? 
Og hvordan kan man undersøge, om tøj rent faktisk er så godt, som det lover, så man ikke lader sig forlede af smart markedsføring?

Det er de overordnede spørgsmål vi dykker ned i, når vi begiver os ud på en mindre tour-de-force omkring alt det tøj, vi omgiver os med. 
Vi skal omkring alt fra individuelle materialer, kvalitet, størrelser, certificeringer, genbrug, vask og pleje til, hvordan vi med vores konkrete hverdagshandlinger, kan gøre en forskel og opnå større garderobeglæde – til glæde for os selv og andre. 
Og så kommer vi også omkring det helt store dommedagsspørgsmål: 
For har verden overhovedet brug for mere tøj?
“Hvad er bæredygtig mode?”-foredraget er for dig, der:
  • har tøj på kroppen – medmindre du er fuldtidsnudist, er du nemlig en vaskeægte tøj-aktør!
  • gerne vil have en introduktion i øjenhøjde til, hvordan du kan gøre en positiv forskel med dit tøj
  • gerne vil have hjælp til, hvad du helt konkret kan se efter, når du shopper (nyt såvel som brugt)
  • gerne vil blive klogere på, hvad der sker med det tøj, vi ikke længere bruger
  • gerne vil vide mere om, hvordan dit tøj er lavet
  • gerne vil føle større tilknytning til dit tøj
  • er træt af tomme, grønne løfter

Om foredragsholderen:
Tanja Gotthardsen er selvstændig bæredygtighedsrådgiver, foredragsholder, debattør og tøj-aktivist, og arbejder i spændfeltet mellem ansvarlige virksomheder og bevidste forbrugere. Hun hjælper i særdeleshed virksomheder med at kvalificere deres forbrugerformidling, således at den er oprigtig, gennemsigtig og i øjenhøjde. Og så kommunikerer hun dagligt til mere end 15.000 bevidste forbrugere fra sine egne platforme. 

kursusoplysninger

Ledige pladserLedige pladser

 

Kursusnummer
20100

Tilmeldingsfrist
01.11.2020

Dato og tid

Man 09.11.2020 19:00-20:30

Instruktør
Tanja Gotthardsen

Undervisningssted
Nyborg Husflidsskole
Carlsmindevej 1
5800 Nyborg

Lokale
Lokale 2&3

Pris
50,-

Tilmelding her på siden - eller send en mail til fagkursus@fora.dk