Broderi i nye klæder modul 2

Kultur


På modulet kommer du til at arbejde med nyfortolkning af klassiske kunstværker igennem broderi.
 
Med inspiration fra malerkunsten, hvor man fra gammel tid har dygtiggjort sig ved at kopiere klassiske mesterværker, får du mulighed for at prøve hvordan du, ved hjælp af computerprogrammer, kan omsætte malerier, typisk portræt malerier, til broderidesign.
 
Du kommer også til arbejde med motivskitser, og hvordan du kan udnytte effekten af de forskellige sting i dine egne motiver samt hvordan du kan overføre motiverne til stof.
 

Vi kommer til at eksperimentere med broderier, der kombinerer mange forskellige sting og teknikker: Schattérsting, guldbroderi, perlesyning, applikationer, reliefbroderi og stumpwork. 

Stumpwork er en særlig type engelsk broderi. 
Broderiet er tredimensionelt, reliefeffekten opnås ved at blande forskellige stingtyper, med små broderier og objekter, der applikeres på. Det er med andre ord, kun fantasien, som sætter grænser for hvad, der kan kombineres.

I løbet af de to dage vil der være en kombination af faste og frie broderiopgaver, samt inspiration til anvendelse og montering af broderierne. Vi kommer på den måde igennem hele processen fra idé til det færdige broderi

Deltagerforudsætninger:
For dig der har lyst til at eksperimentere med forskellige broderiformer, og dig der har lyst til at udvikle dit eget design.
Kendskab til broderi vil være en fordel.

Materialepris:
ca. kr. 100,-

 
 

Broderi i nye klæder modul 2

kursusoplysninger

Ledige pladserLedige pladser

 

Kursusnummer
19022

Tilmeldingsfrist
21.08.2019

Dato og tid

Lør 21.09.2019 10:00-18:00
Søn 22.09.2019 09:00-16:00

Instruktør
Dorte Edur Erichsen

Undervisningssted
Kulturmaskinen
Farvergården 7
5000 Odense C

Lokale
Tekstilværkstedet

Pris
2.450,-

Tilmelding her på siden - eller send en mail til fagkursus@fora.dk