Rundt om broderiet

Maratondag med frit broderi


- broderi i timevis
På denne dag kommer du godt "rundt om broderiet" med 3 workshops og socialt samvær med en masse andre broderiinteresserede.

Maratondagens emne "Rundt om broderiet"
Temaet er cirkler og huller, og vi har tilrettelagt så hele dagen farves af temaet. 
Måske ses vi til en aktiv dag "rundt om broderiet"....?

Workshops:
I løbet af dagen vil omdrejningspunktet være 3 workhops, som alle deltagere kommer rundt til i hold. Derfor er der ikke tilmelding til en bestemt workshop, fordi alle får hele pakken. I pauserne vil der være god lejlighed til at udveksle ideer og få snakket om løst og fast, mødes med kolleger og andre der interesserede i broderiets mange sider.

Dorte Edur Erichsen
”Rundt om Crewel work” 
Jacobeansk Crewel er klassisk engelsk uldgarnsbroderi fra 1600-tallet, hvor der indgår en mangfoldighed af forskellige sting. På workshoppen omsætter vi det oprindelige uldgarnsbroderi til bomuld og rayon. Vi kommer til at lege med de klassiske sting i nutidige mønstre og motiver, samt eksperimenterer med farver og struktur.

Dorte Edur Erichsen er grafisk designer og en passioneret broderinørd. Hun designer broderimønstre og opskrifter til forskellige håndarbejdsmagasiner og underviser i broderi. 
kontrast-i-stil-og-stof.blogspot.com

Mette Danielsen
”HUL i broderiet”
Med pren og saks laver vi huller i dit broderi – som effekt eller bærende element. Workshoppen giver anledning til at tage udgangspunkt i de klassiske teknikker og lege os frem til hvordan vi kan sætte dem ind i et moderne sammenhæng med forskellige knuder og frie sting i hobetal.
- Vi syr prøverne på en måde, så du ender ud med en anvendelig lille sag, der kan bo i din broderi-værktøjskasse til gavn og glæde.  

Mette Danielsen har siden 2006 opereret som brodøse under navnet Ønskefe. Hun driver sin egen broderiskole i samme navn og tilbyder mangeartede kursusformer inden for håndbroderi og tekstiltryk. Mette udvikler broderikits til broderientusiaster med enhver forudsætning og underviser sideløbende på Skals Højskole.  
www.oenskefe.dk

Bettina Andersen
På denne workshop leger vi med frit maskinbroderi som udfolder sig inden for cirkler eller tager udgangspunkt i huller. Mønstre, strukturer og motiver i og om cirkler og huller.  Er du ikke meget for maskinbroderi, præsenteres også måder at arbejde med samme tema i frit håndbroderi. Måske vil du både og …?

Bettina Andersen driver Brodøsens Værksted på Islands Brygge i København på 9. år. Hun underviser, holder foredrag, skriver bøger og udstiller. Og det hele er baseret på passionen for frit hånd- og maskinbroderi som driver værket. 
www.bettinaandersen.dk   

 

Programmet for dagen:
Forplejning er inkluderet i prisen. 
Der vil blive serveret en let frokost og en let aftenanretning.
I løbet af dagen vil der være kaffe/te, vand og frugt til rådighed. 

Lørdag kl. 9 - 20.15
  9.00 -   9.15: Ankomst og kaffe/te
  9.15 -   9.30: Introduktion
  9.30 - 12.30: workshop
12.30 - 13.15: Frokost - pause
13.15 - 16.15: workshop
16.15 - 17.00: Aftensmad - pause
17.00 - 20.00: workshop
20.00 - 20.15: Visning af dagens arbejder og afslutning

Sted: Nyborg Husflidsskole, Carlsmindevej 1, 5800 Nyborg
Materialepris: Materialer betales ud over kursusprisen og afregnes i den enkelte workshop. Det vil være individuelt, hvor meget der vil blive brugt på materialer.
Deltagerforudsætninger: stor interesse for broderiet.

Tilmelding: 
- her på siden 
fagkursus@fora.dk


Rundt om broderiet

kursusoplysninger

Ledige pladserLedige pladser

 

Kursusnummer
20013

Tilmeldingsfrist
10.05.2020

Dato og tid

Lør 13.06.2020 09:00-20:00

Instruktører
Bettina Andersen
Dorte Edur Erichsen
Mette Danielsen

Undervisningssted
Nyborg Husflidsforening
Carlsmindevej 1
5800 Nyborg

Lokale
Lokale 2&3

Pris
1.695,-

Tilmelding her på siden - eller send en mail til fagkursus@fora.dk