Broderi

Broderi er kunstfærdig udsmykning på stoffer eller færdigsyet tøj og boligtekstiler. Tråd bliver syet på stoffet i forskellige former, farver og teknikker. Broderier kan være syet med tråde af silke, uld, hør, bomuld, guld eller sølv eller syntetiske materialer. Broderier ses på klædedragter helt tilbage fra middelalder, rokoko, empire og op til vore dages haute couture. Også på møbelbetræk fra de samme perioder.

Broderi er udsprunget af ønsket om at gøre en kantning eller afslutning dekorativ. Det ældste kendte broderi i Norden findes på den trøje, som bronzealderkvinden i Skrydstrupfundet havde på, ca. 1350 f. Kr. Her findes tre broderiformer, bl.a. en syning med tungesting med snoreagtig overkastning, hvilket senere har udviklet sig til nålebinding. Fri syning med eks. kontursting uden hensyn til bundstoffet kendes først i Norden fra Mammenfundet, der stammer fra sen vikingetid omkring 970.

På forskellige tidspunkter er broderiet fremkommet i forskellige verdensdele og lande, afhængigt af kulturniveau, ressourcer m.m. I Indien og Kina menes broderiet at være opstået omkring 3000 f. Kr. Ad handelsvejene, bl.a. Silkevejen, er såvel materialer som teknik nået til Mellemøsten og Middelhavslandene. Her udvikledes de broderiformer, der især fik betydning for Europas fyrstehoffer, og som gav inspiration til de folkelige broderier.

I renæssancen og barokken blev broderi på verdslige dragter fremherskende. Teknikken med nedlagt syning i guld blev her suppleret med sprængning i guld og cantillesyning (se guldbroderi), syning med anvendelse af pailletter og perler samt silkebroderi i schattér-, flad- og knudesyning.

Broderi har altid været et statussymbol — måske fordi det er unødvendigt. Fra de tidligste tider har det for kvinder været anset for en dyd at brodere og for dem selv en glæde. Således har der sideløbende med det professionelle broderihåndværk også eksisteret broderi som husflid, hvilket især blev udbredt, efter de første trykte mønsterbøger for broderi udkom i 1500-t.

Teknikmæssigt kan broderi deles op i to hovedgrupper: Syning, som er afhængig af stoffets tråde, dvs. alle tællesyninger som f.eks. korssting, udtrækssyning med grunde, sammentrækssyning, hulsømme, varianter af almuebroderi samt sortsyning, og syning efter påført mønstertegning, evt. helt fri syning, som det kendes i Orienten. Broderier kan masseproduceres på maskiner. I Danmark findes der flere specialister som kan levere maskinbroderi. 

Kurser indenfor broderi hos Fora Fagkursus
Fora Fagkursus tilbyder kurser inden for mange forskellige genrer og teknikker af broderiet. Især det frie broderi, der tager udgangspunkt i udtrykket, er der meget fokus på. Det frie broderi giver den udøvende en frihed til at lægge sin egen form og stil ind i det broderede. Fora Fagkursus tilbyder et uddannelsesforløb i Frit Broderi og et kursusforløb - Klassisk broderi i nye klæder. Begge forløb er beskrevet i fuld længde under uddannelsesforløb.