Strikdesign 2

Idéudvikling og tegning af egne mønstre


Vi skal fordybe os i hele processen fra inspiration til nye strikkeudtryk, med særlig fokus på idéudviklingsprocessen. Vi kender alle at blive inspireret på en tur i skoven, en flot sten der kommer med hjem, en ferie hvor man ser flotte kakler, hustage og meget andet…

Vi tager udgangspunkt i at omsætte den inspiration til brugbare mønstre der kan strikkes forskellige teknikker efter. Derfor medbring fund fra naturen, en ynglings vase, en særlige souvenirer fra en rejse eller billeder af arkitektur/møbler… du finder interessant. Dorthe tager jer trygt igennem hele processen, så måske et stykke bark ender med et flot mønsterdiagram til en islandsk sweater, vasen omsættes til gobelinstrik eller nøgleringen med Eiffeltårnet bliver til et spændende strukturmønster med snoninger Det kræver ingen forkundskab for at kunne deltage.


Jeres nye mønsterdiagrammer afprøves i forskellige strikketeknikker. I videreudvikler på strikkeprøverne, så de bliver velegnet til kanter, en detalje på et bærestykke, fladedækkende strukturmønstre, teknikker med farvespil m.m.
Strikkeprøverne omsættes i tegninger til en simpel strikmodel I beregner en opskrift til.


I vil gå fra kurset med gode redskaber så I også senere kan omsætte, den meget inspiration der popper op, til nye personlige mønstre. Vi kommer kort omkring modelberegning samt forskellige strikke-fif. Kurset er tilpasset let øvede til øvede strikkere og bemærk det kræver INGEN forkundskab til idéudvikling.

Deltagerforudsætninger: 
Kurset er tilpasset til let øvede i strik

Materialepris

100 kr.
Der udsendes materialebrev inden kursusstart

 


Strikdesign 2

kursusoplysninger

Ledige pladserLedige pladser

 

Kursusnummer
19025

Tilmeldingsfrist
06.08.2019

Dato og tid

Fre 06.09.2019 18:00-22:00
Lør 07.09.2019 09:00-18:00
Søn 08.09.2019 09:00-15:00

Instruktør
Dorthe Merete Lykke Jensen

Undervisningssted
Kulturmaskinen
Farvergården 7
5000 Odense C

Lokale
Tekstilværkstedet

Pris
2.550,-

Tilmelding her på siden - eller send en mail til fagkursus@fora.dk