Fagkursus logo

Aftenskolelærer i syning - modul 6

- Symaskiner/overlockere


På modul 6 arbejder vi med kendskab til forskellige symaskiner, overlockere og dæksømsmaskiner.

En af de ting, mange kursister forventer af en sylærer, er at man kan hjælpe dem med deres symaskine. Derfor bruger vi i dette forløb et helt modul på at introducere dig grundigt til hvordan både en symaskine, en overlocker og en dæksøms-/coverseam maskine er bygget op, hvordan de virker og hvordan du kan vejlede og hjælpe kursister, uanset hvilken maskine, de syr på.

Du kommer til at prøve kræfter med symaskiner fra forskellige producenter, lærer hvordan du finder og retter fejlen, når en maskine ikke syr korrekt, og får en grundlæggende viden om symaskinenåle og sytråd.

Du kommer også til at stifte bekendtskab med de forskellige trykfødder, der følger med til maskinerne.

Dette modul giver dig en tryghed omkring arbejdet med forskellige symaskiner og overlockere, som du vil få megen glæde af, når du senere skal undervise kursister på forskellige niveauer.

Du skal ikke nødvendigvis undervise i de ting, du lærer på dette modul. Men du skal selv kende til den viden, du får her, for at kunne hjælpe dine kursister med at sy smukke sømme på lige præcis deres maskiner. "

Medbring: Detaljeret liste fremsendes inden kursusstart.
Materialeudgifter: Følger senere.


kursusoplysninger

Kursusnummer
19001

Tilmeldingsfrist
17.12.2018

Dato og tid

Fre 18.01.2019 18:00-21:00
Lør 19.01.2019 08:30-18:00
Søn 20.01.2019 08:30-16:00

Instruktør
Annette Bonavent

Undervisningssted
Kulturmaskinen
Farvergården 7
5000 Odense C

Lokale
Tekstilværkstedet

Pris
3.175,-