Den åbne skole - hvad skal der til?

Program for d. 25. februar 2017


Sted: Nyborg Husflidsskole, Carlsmindevej 1, 5800 Nyborg
         – kl. 10-17

Velkomst og introduktion:
En kort velkomst og introduktion til dagens program v. Lisbeth Tolstrup

Oplæg: Den åbne skole - inspiration og hvad der skal til for at partnerskaber kan opstå i dialog
Puk Kirkeskov Hvistendal, der er idrætskonsulent i Slagelse Kommune.
Slagelse har gennem de seneste år lagt sig helt i front, når det gælder partnerskaber omkring ”Den åbne skole”. Der har i høj grad været fokus på samarbejdet mellem folkeskolen og idrætsforeningerne, men de samlede resultater har vakt interesse over hele landet og vi ser frem til at høre om nogle af de praktiske erfaringer, der kan overføres til vores område – de gode håndværk og dialogen omkring dem.

Oplæg: Den åbne folkeoplysning
Dagens andet åbne oplæg står Lotte Helle, kursuskonsulent fra Fora for. Her introduceres vi til Fora som oplysningsforbund og hvad der skal til, for at arbejdet i foreningerne kan udvides og udvikles i forhold til de nye tanker, der er i den nye lov om folkeskolen.

Og så er der workshops…
Stoftryk og Flet
Der bliver frit valg mellem stoftryk og flet. De to workshops løber over tre timer og man kan kun deltage i den ene af dem.

De bløde materialer:  tager tekstilformidler Samantha Bombaci sig af. Samantha er uddannet på Håndarbejdets Fremme og har erfaring med undervisning af børn og unge inden for sit område – stoftrykket, som hun har et godt nyt blik for.

De hårde materialer: flet med Jette Mellgren. På workshoppen i dialogprojektet vil vi med enkle fletteteknikker lege med udtryk og design. Jette tager afsæt er flettehåndværket. Hendes hårde materiale omfatter grene i pil, birk, hassel m.fl. Jette er drevet af en interesse for at bygge bro mellem gamle kurvemagerteknikker og nyt design – at sætte flettehåndværket ind i en ny kontekst.  Arbejdet med fletteteknikker og materialer er motiveret af et ønske om at eksperimentere med forskellige naturlige – også genbrugelige – materialer, for at kunne undersøge og udvikle nye udtryk.

Opsamling, dialog og introduktion til seminar 4
Efter kaffen er der opsamling, dialog og introduktion til seminar 4, d 1. april 2017, v. Lisbeth Tolstrup

Ret til ændringer forbeholdes