Strik

Fordybelse, udvikling og samvær omkring strikning? Måske er dette tilbud noget for dig? Efteruddannelse eller personlig faglig udvikling og fordybelse. Det er formålet med forløbet inden for strik. Vil du videre med din kunnen indenfor strik, videre med model- og mønsterudvikling, så kunne dette forløb være noget for dig.

Modul 1: Inspiration og idéudvikling
Til en begyndelse skal vi glemme alt om funktionelle krav og pæne bagsider! 
I stedet for vil vi ud fra et inspirationsobjekt, det være sig for eksempel et billede eller en genstand, udforske tekstur og farver. 
Vi vil arbejde intuitivt og omsætte indtryk til personligt udtryk i strik i form af en række anderledes strikkeprøver, hvor der arbejdes mere og mere ned i detaljen og med det personlige udtryk. 
Der vil desuden være en række guidede kreative øvelser på modulet. 


Modul 2: Mønsterudvikling og multiteknikker

På dette modul vil vi arbejde med en række teknikker og kombinationen af dem: 

  •    flerfarvestrik inklusiv:
    • jacquardstrik
    • gobelinstrik
    • også med blandt andet tofarvet patent, dobbeltstrik og vævestrik
  • og nye og anderledes kombinationer af disse, såkaldte multiteknikker


Modul 3: Materialer og fashionering

Man kan vælge at strikke lige op og ned. 
Med fashionering – det at strikke i facon – er der mange muligheder for at tænke pasform ind i designet: 
- Får du strikket i det rigtige snit vil det sidde pænere og du vil have glæde af det længere. 
Vi vil gå ud fra basissnit og arbejde med en række forskellige former for indtagning og udtagning for dermed at lave lodrette og vandrette fashionering, men også stifte bekendtskab med teknikken ”short rowing” som fashioneringsmetode. 
Udvalget af strikkegarn bliver større og større og valg af materiale har stor betydning i strik. 
Vi vil derfor også kigge på forskellige typer tekstilfibers kvaliteter i forhold til strik.

 

Modul 4: Modelberegning og modeludvikling
Hvad skal du tænke på i din planlægning, når du vil designe en model? 
- Er den kropsnær - eller en, der er løstsiddende?
- Hvordan med ærmer, skal din model have isatte ærmer, påsatte eller vil du strikke med raglan?
- Hvad skal du have for øje når du vælger halskant? 
Det er noget af det vi skal arbejde med på dette modul:
- der udarbejdes skitser, 
- prøvestrikkes forskellige tekniske løsninger, 
- arbejdes med strikkefasthed,
- laves udregninger 
Ud fra dette kan vi lave mønsteret til lige præcis den model, du gerne vil strikke!

 

Modul 5: Detaljer, finish og montering
Introduktion til at læse engelske og tyske strikkeopskrifter.

Vi skal på dette modul arbejde med detaljer der gør en forskel. 
Vi skal blandt andet strikke forskellige typer knaphuller og kanter, 
men også blive fortrolig med at klip i strik i forbindelse med montering 
- og hvordan er det lige man sætter en lynlås i en strikket jakke? Det får du også svar på!

Vi vil desuden prøve at brodere på strik og kombinere hækling og strik som finish.

Desuden vil vi på dette modul kigge på, hvordan vi læser engelsk og tyske opskrifter, 
og hvad vi særligt skal være opmærksom på i den forbindelse.


Instruktør - Anne Marie Nielsen:
Anne Marie Nielsen er tekstillærer og cand. pæd. i materiel kultur. Hun har en alsidig uddannelse inden for det tekstile område og har blandt andet deltaget i nogle af den franske plantefarver Michel Garcias master classes i Skotland. Anne Marie har undervist på en lang række farvekurser i ind- og udland, blandt andet på aktivitetshuset i Flensborg, på Raulands Akademiet i Norge og på North House Folk School i Minnesota.

PRAKTISKE OPLYSNINGER:

Tilmelding og betaling:
Tilmelding sker ved det enkelte modul.
Moduler med datoer finder du under kategorien Tekstil.
Tilmeldingsfrist er en ca. måned før kursusstart.
Betaling foregår ved tilmelding via kortbetaling. Du er sikret en plads på kurset, når vi har modtaget din betaling.
Skulle kurset blive aflyst føres beløbet tilbage til indbetalers konto.

Undervisningen ligger altid i en weekend, hvor der undervises:
Lørdag kl. 10-18
Søndag kl. 9-16
I de 15 timer er indregnet pauser, som aftales med underviseren på hvert modul.

Materialeudgifter:
Der må påregnes udgifter til undervisningsmaterialer samt individuelt beløb ved hvert modul. Materialekøb afregnes med underviseren.

Deltagerforudsætninger:
Det er en fordel at have kendskab til plantefarvning inden man starter på forløbet. Modulerne følges i rækkefølge som beskrevet.

Sted:
Undervisningen finder primært sted i Nyborg - Nyborg Husflidsskole.

Forplejning: 
Du skal selv sørge for forplejning i løbet af kurset. Medbringer du mad er der mulighed for at opbevare det i køleskab i forbindelse med undervisningsstedet.
Eller du kan gå ud i byen og købe frokost.
Fora står for kaffe, te og lidt frugt i løbet af dagen. 

Overnatning: 
Du står selv for overnatning i forbindelse med de moduler, du deltager i.
Der findes en liste her på fagkursus.dk med forslag til overnatning ved nogle af undervisningsstederne.

Yderligere informationer og spørgsmål:
Du er altid velkommen til at henvende dig til os, hvis du har spørgsmål om forløbet. Send en mail til lotte@fora.dk

KONTAKT


Fora Fagkursus
Gammel Kongevej 39G, 1.
1610 København V

Telefon: 33 93 00 96

Mail: fagkursus@fora.dk

Telefontid: mandag - fredag: 9.00 - 15.00